Medbring en walkie talkie til næste familieferie
Mange planlægger hvert år en hyggelig familieferie til sydens varme sol. En familieferie er dyr hvis man er mange og jo ældre børnene bliver, jo sværere kan det være at få alle til at være lige engagerede og begejstret. Det kan være rigtig svært at få teenagere til at være i nuet og virkelig sætte pris på en god ferie med sin familie. Der sker mange ting derhjemme, nogle af vennerne er måske ikke på ferie men sammen derhjemme i stedet.
Teenagere kan virkelig føle at de går glip af rigtig mange vigtige ting, og når de så en dag bliver ældre, så ærgrer de sig over at de ikke nød det noget mere dengang. Det er sådan livet er og det er der helt sikkert mange voksne, der kan nikke genkendende til i dag.
Skift smartphones ud med en walkie talkie
Et af de store problemer på en familieferie kan være mobiltelefonerne. Unge som voksne kan have rigtig svært ved at lade mobilen ligge og nyde hinandens selskab. I stedet kunne man prøve at have mobilfrie dage og så bruge en walkie talkie, hvis man skal i kontakt med hinanden. Det er en idé som måske ikke falder i helt god jord til at starte med, men det er også en idé som kan gå hen og skabe mere sammenhold og hygge på familieferien. Derudover kan det også være sjovt at bruge en walkie talkie, fordi det er bare et underholdende slags udstyr, selvom den “bare” bruges til at kontakte hinanden. Børnene vil helt sikkert synes det er sjovt og føle at de er med i en film, fordi det er der man oftest ser folk bruge walkie talkies.
Det sjove ved at man gemmer telefonerne væk og hiver en walkie talkie frem, er også at man pludselig opdager hvor lidt man behøver at komme i kontakt med hinanden og andre derhjemme, fordi man skal nyde øjeblikket sammen. Man kan sagtens købe en walkie talkie som ikke er i højeste prisklasse og alt for avanceret. Hvis den blot skal bruges til sjov på ferier eller på udendørs oplevelser, så kan man sagtens nøjes med en simpel walkie talkie.