Få en skarp afgrænsning med en bedkant

15 April 2021
Camilla Skøtt

editorial

Er du træt af at se på, hvordan græsset hele tiden flytter sig længere og længere ind i bedene? Og endnu mere træt af at hive det op igen, så det ikke spreder sig og ødelægger blomsterne? Så kan du overveje en bedkant.

En nedgravet græskant (eller bedkant) afholder ikke bare græsset fra at sprede sig til dine bede, det giver dig også en stram og flot græsplæne med helt lige kanter.

Til dig der ikke er så vild med at luge, er en bedkant det helt perfekte valg. Du forhindrer nemlig både græs, snerle og skvalderkål i at brede sig, fordi alle tre planter spreder sig underjordisk – men med korte rødder, så de kan ikke komme forbi kanten.

Kan også bruges ved belægning

Nu kalder vi det godt nok en bedkant, men det andet udtryk – en græskant – er lidt mere dækkende i denne sammenhæng. Det er nemlig ikke kun dine bede, du kan grænse ind med en bedkant. Du kan også sørge for, at græsset ikke vokser ind i belægningen.

Det gør du ved at placere en bedkant i overgangen mellem græsplæne og belægning, og på den måde vokser græsset ikke ind i mellemrummene, så du i hvert fald ikke skal luge den slags mellem fliserne. 

Har du nyplantede træer i din have, vil det også være en god idé med bedkanter af den enkle årsag, at dine træer vokser bedst, hvis de holdes fri af ukrudt de første år. Og selvom du tænker, at det ikke gør noget med græs helt hen til træstammen, så har det altså en betydning i de første spæde leveår – du kan nemlig komme til at skade træet med græsslåmaskinen, når du vil slå græsset.

Tilbage er der ikke andet at sige end god fornøjelse med arbejdet i din have – vi håber, du bliver glad for dine bedkanter.

More articles