Sådan finder du et godt malerfirma


Skal der males enten indendørs eller udendørs, og orker du ikke at svinge penslen selv? Så skal der findes et kompetent malerfirma, og hvordan gør du mon det? Læs med, og bliv klogere.

Er du på udkig efter et malerfirma, har vi samlet tre gode råd til dig, så du ved, hvordan du skal gribe jagten an. Der er ikke noget værre end at ende op med en håndværkere, der ikke kan levere det resultat, du drømmer om, så væbn dig med tålmodighed og lad være med at vælge den første den bedste, du falder over – følg i stedet disse tre råd.

Tre råd til at finde et malerfirma

1) Start med at kigge dig omkring i branchen. Brug google til at undersøge, hvilke malerfirmaer der tilbyder at løse opgaver i dit område, og brug lidt tid på at gennemgå deres hjemmesider og det materiale, du kan finde der. 

Fremstår malerfirmaerne professionelle eller ej? Sidstnævnte skal ud til højre, mens du kan gemme lidt på førstnævnte.

2) Udvælg tre malerfirmaer, du forestiller dig, at du kan gå videre med. Ring eller skriv til dem for at indhente et tilbud på din opgave. I denne forbindelse skal du ikke bare kigge på prisen – du skal også lægge mærke til, hvordan kommunikationen er. 

Fremstår malervirksomhederne professionelle, og vil de gerne give et tilbud og udvise interesse for din opgave?

3) Tjek tidligere kunders anmeldelser på trustpilot. Denne del af processen har vi lagt til sidst, fordi den ikke bør være altafgørende for dit valg, men det er alligevel en god idé at have i baghovedet. Undersøg hvad tidligere kunder har sagt, og hvis det i det store hele ser fornuftigt ud, kan du roligt gå med det malerfirma.

Husk i øvrigt, at det ikke er prisen i sig selv, der betyder, om tilbuddet er godt eller dårligt – det er sammenhængen mellem pris og kvalitet.